VÆRDIGRUNDLAG
Der er flere grundvilkår for mennesker. F.eks. er det sådan, at mennesket er i bevægelse – vi vedbliver ikke med at være den samme, men vokser og udvikler os. Vi påvirkes og påvirker menneskene, situationerne og miljøet omkring os i et samspil.
Det er også sådan, at vi som art vil stræbe mod at reproducere os selv og stræbe mod at realisere vores formål med livet, hvad det end måtte være. Dette vil også ske på trods af forhindringer.
I naturen findes evnen til selvhelbredelse. Når f.eks. kroppen får et sår vil den hurtigt gå i gang med at genoprette forbindelsen i huden og helbrede den. Tilsvarende findes hos mennesker trangen til at helbrede os selv på det følelsesmæssige plan og i vores relationer. I psyken findes trangen, og vi har evnen til at modstå den.
Vi har evnen til at iagtage os selv, vore tanker, følelser og indre oplevelser. Vi kan erkende os selv, og vi kan påvirke os selv i forhold til en overbevisning eller tro og udvikle os i overensstemmelse hermed. Vi kan bruge det til at bevæge os henimod selvudfoldelse og livfuldhed i forhold til os selv og andre.
Find os på adressen:
Psykologisk Praksis
v. Karen Nielsen
Østergade 7A 2. TV
7400 Herning
Cvr: 3310 8907
Træffetid:
Mandag- fredag kl. 12.30- 13.00
Kontakt os på:
(+45) 28 49 49 72
psykolog.karen@nielsen.mail.dk